DORRES SANG.

GAMMELT MOTIV.

Jeg gaar i tusind Tanker

og elsker den, jeg ej kan faa,

han vist i Glæden vanker

mens Sorg jeg lide maa,

stor Sorg, som jeg i Hjærtet bær

for dig min Ven saa kjær;

det voldte falske Mennesker

og derfor Sorgen er.

O, havde jeg ej skuet

dit Ansigt og de Øjne blaa,

saa var jeg aldrig kommet

til Kamret, hvor du laa,

saa bar jeg ej paa dette Sting

her inderst i min Barm

og kjendte ej den Angstens Ting,

som nu gjør kold og varm.

Nu er jeg mere ensom

end Træet paa min Moders Grav,

naar det om Natten suser

bag Kirkelaagen lav,

og i dets stille Skyggefavn

jeg finder snart mit Sted,

det eneste jeg kjender nu

hvor Sorgen gi'r mig Fred.

Efteraar 1908.

Загрузка...