Samlede vaerker

KIRKEN.

Jeg sidder ved Foden af Bakken,

mens Kirken staar paa dens Top.

Jeg lægger Ho'det paa Nakken,

forsøger at sé derop.

Du strækker efter en Himmel

som ingen Stræben kan naa,

og selv har jeg grebet svimmel

engang efter Himlens Blaa.

Jeg vilde ej Haabet slippe,

jeg prøved og prøved paany,

jeg rakte fra »Troens Klippe«

og fik i Haanden -en Sky.

Du præker fra Kor og Krypter

om Dogmer, som ej skal forgaa;

men sét fra Himmelens Dybder

vi to er nok lige smaa.

18/2 1910.