Samlede vaerker

VAR SKYLDEN MIN -

Var Skylden min, var Skylden min

at hendes Ømhed drog mig?

Hun passede mig op ved Sti'n

og hjem til sig hun tog mig.

Saa listig ledte hun mig ind,

mens imod Støj hun vared:

»Min ækle gamle Gnavepind

er over Fjorden faret.«

Hvis nogen her bebrejder mig,

jeg gik med Næstens Kone,

lad ham i mit Sted stille sig

og ta' en lav're Tone.

En Skjættekam han brugte tit

imod den arme Kvinde,

at hun saa snød sin Stodder lidt,

bør det bebrejdes hende?

Jeg bander ham af Hjærtens Grund,

mens Kys paa Kys jeg plukker,

thi hendes villigrakte Mund

var sød som Kandissukker.

Det var en Mandagskvæld hun drog

mig til sig hist paa Næsset,

men da jeg hjemad Vejen tog,

laa Tirsdagsdug i Græsset.

30/7 1898.