Samlede vaerker

HENSIGTSMÆSSIGHED.

(H. Heine.)

Tvende Ben har Gud os givet

til at stræbe frem i Livet,

vilde ej at Adamsætten

skulde klæbe fast til Pletten -

thi en gammel Stilstands-Ploug

havde kun ét Ben behov.

Og af Øjne fik vi to

til at dømme klart og tro -

for at tro hvert skrevet Pluk

var ét Øje mer end nok;

to Gud gav os -ikke fler -

at vi rigtig maatte fatte

denne skjønne Verdens Skatte,

skabt til Menneskets Plaser.

Og naar vi langs Gaden døse

for at se paa kjønne Tøse

mindre eller mer forfløjne,

skal vi bruge begge Øjne, -

en Opmærksomhed vi skylder

dette raa Produkt af Moden,

som vi bærer langs ad Foden,

vore stakkels Ligtornsbylder,

som er slig en Fandens Plage

i de spidse Støvlers Dage.

Tvende Hænder gav os Gud

til at dele dobbelt ud,

ikke for at lægge Grunker

op i dobbelt høje Bunker

eller bag om Kistelaag,

som jo nu saa mangt et Drog.

Vi skal ingen Navne nævne,

skjønt vi gad os gjerne hævne,

hænge dem, hvis ej vi saa,

de var alt for højt paa Straa.

Riddere og dydigt Pak,

Filantroper, helligt Fæ,

som engang i Ny og Næ

ogsaa mig en Daler stak.

I den tyske Eg vi hænge

ikke Folk med mange Penge.

Og den gode Herre Gud

stak os kun én Næse ud,

da det vilde volde Mas

at faa tvende i et Glas,

og det vilde være ilde,

om vi skulde Vinen spilde.

En Mund fik vi, ikke mer,

heller har vi godt af fler,

Adams Søn og Evas Datter

alt med den for meget pjatter,

og ifald de havde flere

sladred, løj de endnu mere.

Har de Munden fuld af Grød

faar man Ro et Øjeblik,

hvis to Mundes Brug de nød

aldrig Fred for Vaas man fik!

Tvende Øren skjænktes vi;

dette skaber Symetri;

de er endnu ej hos mange

slet saa laadne, slet saa lange

som de Prydelser, Gud yder

til vor æselfødte Skryder. -

Tvende fik du, ikke ét,

at du skulde skatte ret

Mozarts Værker, Haydns, Glucks,

skjælne mellem Kunst og Jux;

gaves kun Klaver-Kolik

og Hæmorrhoid-Musik

af den store Meyerbeer

trængtes ej til Øren mer.

25/8 1893.