EN LANDSBY DØBES.

Hvor Aalen dybt i Tangen bo'r

og hvide Maager sejle,

der er et Vand ved Østerfjord,

som før hed Nørrevejle.

I tusind Aar paa denne Vig

har Stormen flyttet Brikker,

og Mari-Rok og Pejers Pig[*]

i den sat gyldne Prikker.

Den hørte Vaadesang mod Pest

fra revnet Kloster-Klokke

og Hyl af Krigens vilde Gjæst

og Oldtids Ulveflokke.

Nu kaster Maanen Gyldenbro

blandt Vigens lave Lande,

saa Natten gaar paa Sølversko

ind mod dens tavse Strande.

Se dette Navn af gammelt Gavn

det trækker vi af Vandet,

med det betegner vi vor Stavn

og ikke noget andet.

Ja, dette Navn af irret Malm

det ønsker vi at føre.

Gjør da, o Foged, ingen Kvalm,

men skriv dig det bag Øre!

-Du yngste Barn paa Danmarks Skjød,

født under vilde Krige,

gid du maa dele Fredens Brød,

med Danmarks Land og Rige!

Saalænge Næ vil følge Ny,

og Mand til Mø vil bejle,

skal du vor By staa under Sky

og kaldes Nørrevejle!

30/5 1918.

[Anm. * Stjærnenavne.]

Загрузка...