Samlede vaerker

KEJSERENS GUD.

Han talte for Fronten til Folk og Hær;

med Jernhaand løfted han højt sit Sværd

og raabte fra Sadlen i alt sit Skrud:

»Vid, Kejserens Gud er en vældig Gud!«

Han førte de Hære mod Frankerland,

og Byer og Borge gik op i Brand.

Da trodsed en Fæstning hans Herskerbud.

Men Kejserens Gud er en vældig Gud!

Det lød i Stormen: »En Mørser frem!«

Da splintredes alt fra Syld til Rem.

Kun Grus var Borgen ved tredje Skud.

Jo, Kejserens Gud er en vældig Gud!

6/12 1914.

* * * * *

SALME.

(AF »JENS LANGKNIV«.)

Tag min Sjæl

naaderige Gud,

før min Marterpæl

skyder nye Skud!

Satans Vingestræk

rev min Modstand med.

Tag mig Synder væk

til din Fred!

Syndsens Spe

stinger Kjød og Blod,

Taarens Anger-Ve

drypper for min Fod.

Alt hvad jeg fik kjær,

Moder, Viv og Ven -

Verdens Bygevejr

bar det hen.

Slangen bed;

Smertens Skaal løb fuld,

mens i Mulm jeg stred

for en Sjæl af Guld.

Om min Kjærlighed

regnes mig til Fejl -

Herre, skjær den ned

med din Segl!

29/12 1914.