Samlede vaerker

KRÆN DEJLER.

Kræn Dejler kjører hans Tørv i Land:

hop, hop, hop, for en Hywl i Gras!

Paa Læsset højt, bag sit Studespand

der kraaner med Pisken den Dejler.

Og Studen vralter saa tung og tam -

hop -hop -hop, for en Hywl i Gras!

og Solen leger i Mosens Dam

og dikler i Nakken Kræn Dejler.

Men Hvepsen sad under Brinken gjemt -

hop -hop -hop, for en Hywl i Gras!

der havde fornylig sin Bas han stemt

til Studedans for Kræn Dejler.

Et Pist, et Pust og et Øjeblik:

hop -hop -hop, for en Hywl i Gras!

saa brummed han frem under fuld Musik,

saa Skrækken krøb over Kræn Dejler.

Brat løfter Studen sin Hale fin:

hop -hop -hop, for en Hywl i Gras!

selv Kusken letter en Kjende sin;

nu bliver den hjamsk for Kræn Dejler!

De Hjælmede springer i Hjump og Trav:

hop -hop -hop, for en Hywl i Gras!

og Vognen jamrer af fire Nav:

»Nu skjenner æ Stud' for Kræn Dejler!«

En Lundstik løsned, en Kinding brast:

hop -hop -hop, for en Hywl i Gras!

mens Skuden slingred med Skrog og Last

i Søgang under Kræn Dejler.

Først sprang da Tejnen mod Himlen op:

hop -hop -hop, for en Hywl i Gras!

saa flygted Tørven i samlet Trop,

paa Skravpinden hang kun den Dejler.

Hvor Tudsen kravler med slimet Ryg,

hop -hop -hop, for en Hywl i Gras!

der rendte de Stude sig selv i Syk,

saa Blevret stod om Kræn Dejler.

Her slap ham Hvepsen, den vilde Gjæst,

hop -hop -hop med en Hywl i Gras!

saa Heldet redded den sidste Rest

af Vogn og Skrav og Kræn Dejler.

[Anm.:

en Hywl i Gras, et Hjul i Smadder; kraaner, kror sig;

dikler, kildrer;

hjamsk, flov;

de hjælmede (Stude), med en hvid Tegning paa Hovedet;

skjenner, løber løbsk;

Kinding, den Aabning, hvori Vognstangen sidder;

Tejnen, Madæsken; Skrav_pinden, en af de fire Pinde i hver af

Skravets eller Vognkransens Hjørner;

i Syk, i Dynd.]

Sommeren 1911.