Samlede vaerker

JENS HANS HYWLBOR.

Jens Bruus han haaj ingen anne Vogn

end en Hywlbor,

men han war kjend øwr æ hiele Sogn

for hans Hywlbor.

Den fløjt som Ryler en Ruskregnsnæt,

den tut for Tier, den fløjt for Fjedt,

Jens hans Hywlbor,

Jens hans Hywlbor.

Jens Bruus han hint hans Ywlbrændmen hjem

po hans Hywlbor,

og det war nøj der haaj Fynd og Klem,

-spør æ Hywlbor!

Dér lo hans Wanter, dêr hwilt hans Dunk,

dér gik han sjel lisse strøg og strunk

baag hans Hywlbor,

baag hans Hywlbor.

Jens Bruus han tyt sæ en holden Mand

baag hans Hywlbor,

og spyt teframm øwr en javn Tønd Land

fræ hans Hywlbor.

No haaj han Edels og Hus og Skywl,

og Brændmen nok te en kristle Ywl

po hans Hywlbor,

po hans Hywlbor.

Da Jens war landed paa Dosbjærg Bakk

med hans Hywlbor,

da drap æ Swed fra hans Haag og Nakk

i hans Hywlbor.

»Harens!« raaft Jens. »Kluk-klunk!« swor æ Dunk,

og niedad skor æ med Skump og Skunk

i hans Hywlbor,

i hans Hywlbor!

Det tyt æ Hund' war for gløj en Vals

med en Hywlbor;

der hwirlt en Kytter fræ hwer en Sals

mod hans Hywlbor.

De kløj dje Gummer mod Jens hans Bjenn,

saa no begynd sgi æ Bruus aa skjenn

med hans Hywlbor,

med hans Hywlbor.

Det peef og klawed sæ uden Ro

fræ æ Hywlbor;

det war en Jammer aa hør opo

aa en Hywlbor!

Æ Dunk den hopped i hyw Galop,

æ Bruus strat ud, men æ Hund holdt Trop

med æ Hywlbor,

med æ Hywlbor.

Med Jet begynd æ aa vrikk og wakk

i æ Hywlbor;

fár Jens han nowed æ Bund aa æ Bakk,

støwt æ Hywlbor.

Æ Værk stod still, det ga ett en Mjav;

æ Dunk -den trilt ad en Mergelgrav

uden Hywlbor,

uden Hywlbor.

Jens Bruus han so paa en Knold og græd

uden Hywlbor:

»Mi Ywlbrændmen -no legger æ dér

-og mi Hywlbor -!

Mi Lyng mo bjerres i Mues og Hied;

men Dæwlen skuld da hint Brændmen mier

po en Hywlbor,

po en Hywlbor!«

[Anm.:

Hywlbor, Trillebør; tut, tudede; Tier, Tjære;

Ywlbrændmen, Julebrændevin; strøg, nydelig;

tyt, syntes; teframm, fremefter; Edels, Mad; Skywl, Husly;

Haag, Hage; harens, afsted; skor æ, skar det; Skunk, Stød;

gløj, hæftig, hed; hwirlt, hvirvlede; Kytter, Køter; kløj,

kløede; skjenn, løbe løbsk;

holdt Trop, h. Stand;

wakk, vakle; støwt, styrtede;

sô, sad; bjerres, bjærges;]

14/5 1915.