I DET FJÆRNE.

Hvor kan jeg være god og glad

og synge ved min Kjærne, o,

naar Knøsen, som jeg elsker saa,

maa færdes i det Fjærne, o!

Jeg græder ej ved Sneens Leg,

der skjuler Sol og Stjerne, o,

men græder ved at tænke paa

min Ven hist i det Fjærne, o!

Min Fader jog mig fra sin Dør,

mig ingen Venner værne, o.

En hjalp mig vist, om han var nær,

men han er i det Fjærne, o!

Engang han gav mig denne Ring

og Baand som til en Terne, o;

jeg bærer dem endnu for ham,

min Gut hist i det Fjærne, o!

Naar snart jeg føde maa vort Barn,

mens Rugen sætter Kjærne, o,

monstro han saa vil komme hjem

til mig ifra det Fjærne, o!

1897.

Загрузка...