Samlede vaerker

DER SO TOW KRAGGER.

Der so tow Kragger po Kistelbakk

nej, som æ Suel den skjenner! -

den jen den nevved den aan i æ Nak,

for de war tow Hjatens Venner.

Saa fløw de da op po dje villerst Ving,

nej, som æ Suel den skjenner! -

for Kos! som søn en Pa Tow ka swing,

nær føst det er Elskov, der gjenner!

Saa standed de dem en vilre Red,

-nej, som æ Suel den skjenner! -

af Gren saa glatt og af Stror saa skred,

saa ingen kund ønsk sæ en pænner.

Dér lod de dem hwist af Vind og Vejr,

-nej, som æ Suel den skjenner!

og haaj æ saa skjøn, ja, Taarier sejr,

laant skjønner end Kragger fortjenner.

Snaar kravlt der en Ung paa hwer en Pind

-nej, som æ Suel den skjenner!

saa swot som æ Muer i Sind som Skind;

den Swej er der ingen, som lenner.

Aa, war en som søen en betle Fowl,

-nej, som æ Suel den skjenner!

saa vend a aalle med Grêf og Skowl

en Awer saa saaned og stjenne.

No gor a saa stogend laangs Kistelbakk

-nej, som æ Suel den skjenner!

for tow ka nevves, og tre ka snakk,

men den ka kuns sukk, der bløw jenne.

[Anm.:

so, sad; tow Kragger, to Krager; skjenner, skinner; nevved

den aan, næbbede den anden; Hjatens, Hjertens;

dje villerst Ving, deres bedste, rappeste Vinge; søn en Pa

Tow, saadan et Par; gjenner, driver paa;

standed, laved; Stror, Straa; skred, nette og glatte; en

pænner, en pænere;

hwist, kaste op og ned; Taarier, Taaber; laant, langt;

Swej, Svie; lenner, lindre;

betle, bitteliden; vend, vendte; Awer, Ager; saaned,

sandet; stjenne, stenet;

stogend, stærk, foroverbøjet; jenne, alene. -Det bemærkes,

at stjenne og jenne er fuldt forsvarlige Rim paa skjenner,

da r'et i Slutning af Ordene som oftest er stumt i

Fjandbomaalet.]

3/1 1909.