Samlede vaerker

KJESTEN OG KRÆN KRESTEN.

Kjestens Ko

var saa god som to,

det syntes da ogsaa Kræn Kresten.

Saa blanked han begge sine Fedtlædersko,

gik bagind og fried til Kjesten.

Kjesten lo:

»Du har set min Ko,

men jeg vil nu elskes med Hjærte.

Men Kors! som du har blanket dine Fedtlædersko

i den fineste Kakkelovnssværte!«

Kresten lo:

»Jeg har set din Ko,

og Koen staar spejlet i min Sværte;

men du, bitte Kjesten, i Tugt og i Tro

staar spejlet herinde i mit Hjærte!«

Krestens Ord

faldt i kristen Jord,

skjød bugnende Ranker hos Kjesten;

»Ja, naar du kan finde saa yndige Ord,

gaa du saa kun bare til Præsten!«

17/2 1910.