Samlede vaerker

JAWN HUMØR.

A bowr herude o æ Hie

en hal Mils Vej te Øster,

der haar a Lov aa spild mi Tie

Mi Bøen ka lieg omkring æ Damm

og spytt saalaant, a lyster,

og trimmel To med Kaaren;

mi Awteskuen ku gjør det samm,

skjønt hun er stywlelaaren.

Med Greef og Skovl hwer Dawsens Daa

en gaar og affensirer,

og a er gløj, og a er glaa,

hwor anner grovelirer;

for ha en Sind saa lærki-let,

en bette Kwind, en ynder,

og spis sæ mæt og slid sæ træt,

det passer wal for Bønder.

Mi Nobo aalle nue Tid Aas

war med de drutt hæ dovnle;

han haar en Bøl og a en Hos,

tho saa læ vi jo Vovnle;

han gjør for mæ en Søndesbied,

imen hans Støwt a stander;

han hjælper mæ, a hjælper Pie,

søn hjælper vi hweranner.

Og haar mi Kuen en hægen Bej,

saa ska jo Pies smaag'e,

og Pies sender lisse rej

en Kovring, nær de baage;

og somtid med en jenle Dram

en gjør hinaan tegue;

tho byd det ledt er ingen Skam,

nær ett en haar det stue.

Vild Fattefolk kuns støtt hinaan,

med hwad der søn vil gnav wos,

saa skuld I si, hwor vi sku kraan

og aalle mie klav wos.

Men Smofolk ved ett, hwad de kan,

fâr de staar te æ Hammel;

de kund jo løwt æ hiele Land,

saatt de dje Rygge sammel!

Men jawn Humør te dawle Sled

det maa no aalle fattes,

hwis ett en ska gaa fræ æ Bed

og aaltfor tidle mattes;

den fæk a med mæ fræ æ Red

-mi jennest Arpaart wa'e -

den faar mi Bøen laa i dje Kled

nær de skal ad æ Dae.

[Anm.:

Hie, Hede; aa spild, at spilde; Tie, Tjære; Bøen, Børn;

lieg, lege; trimmel To, trimle Taa, en Leg, hvor man med

Hænderne griber om Stortæerne paa sine egne korslagte Ben, mens

man som et Nøgle ruller ned ad Bakke med Hovedet forrest;

Awteskuen, Aftægtskone; stywlelaaren, lovlig stiv;

Greef, Greb; gløj, rask i Tøjet; glaa, glad; grovelirer,

grubler; ynder, elsker;

Nobo, Nabo; aalle, aldrig; nue Tid Aas, nogen Tid paa Aaret;

drutt, trevne og tunge; hæ, eller; dovnle, dovnladne; Bøl,

kastreret Tyr; Hos, Øg; læ Vovnle, er fælles om et Vogn-Spand;

Søndesbied, Søndagsbéd (Béd = den Tid Hestene er i Tøjet);

imen, mens; Støwt, Trillebør; stander, gjør i Stand; Pie,

Per; søn, saaledes;

Kuen, Kone; en hægen Bej, en velsmagende Bid; smaag'e, smage

det; lisse rej, ligesaa selvfølgelig; tegue, tilgode; stue,

store;

kraan, knejse; klav, klage; fâr, før; staar te æ Hammel,

(om Heste), der staar til Hammelstokken, dvs. ta'r et Tag; løwt,

løfte;

gaa fræ æ Bed, gaa fra Biddet (om Værktøj, Leer, der sløves);

tidle, tidlig; fræ æ Red, fra Reden (dvs. Hjemmet); jennest

Arpaart, eneste Arv; wa'e, var det; laa i dje Kled, lagt i

Klædet, dvs. Knytteklædet, hvori Fattigmandsbarnet har sin

Habengut; »nær de skal ad æ Dae«, udad Døren = ud at tjene deres

Brød.]

19/10 1908.