Samlede vaerker

A GLEMMER Æ AALLE I MI DAW -

Og det war den Tid, da vi aaltid war tow,

-a glemmer æ aalle i mi Daw! -

A tjent jo te Vistis her vejsten æ Brow,

og do kam te æ Gord og task te Traw.

Do ga mæ en Gimmer og hjalp mæ aa tow'n,

a glemmer æ aalle i mi Daw -

og hwer Gaang a sto og gjord Brind te æ Own,

do kamm saa still og drow i mi Saw.

En Daa vi war jenne, do to om mi Hâand,

a glemmer æ aalle i mi Daw! -

A so der saa nywle og wand a' mi Gâan,

imen do strøg mi Kinder med di Kaw.

Do tal om en Hjemmen herud baag æ Kjar,

a glemmer æ aalle i mi Daw! -

en Rues sku vi ha wos lidt vejsten æ Dar

og Løg og Lavindler i wor Hav.

Æ Log sku vær maaled, æ Hus vild do kalk,

a glemmer æ aalle i mi Daw! -

en nybærend Kwi vild do gi mæ aa malk,

-»for der bløw wal en Busk for hind aa gnaw.«

--Saa bløw der Forandring, de kamm med di Pas,

a glemmer æ aalle i mi Daw! -

baagved dje Kanowner di ga dæ di Plads

og sind -i jen af Krigens manne Graw!

En Blaan to dæ fræ mæ, en Kul røw dæ hen -

a glemmer æ aalle i mi Daw! -

for det aa ha mistet sin kjereste Ven,

det løwter ett det længste Lyw i Law!

[Anm.:

aalle, aldrig;

Gimmer, ungt Faar; tow'n, vaske den; Brind, Brænd; drow,

trak;

jenne, alene; nywle, forlegen, glad; Gaan, Garn; Kaw,

venstre Haand;

Hjemmen, Hjem;

æ Lôg, Laagen;

Blaan, Sky; Kul, Kugle.]

10/5 1912.