Samlede vaerker

JAMMERDAL.

(H. Heine.)

Om Gavlen tuder Nattens Vind,

hvor højt bag Ruder brustne

to stakkels Djævle strækker sig

saa magre og saa gustne.

Den ene stakkels Djævel sa':

»Omslyng mig med dine Arme,

og pres din Mund imod min Mund;

jeg vil hos dig mig varme.«

Den anden stakkels Djævel sa':

»Ser dig jeg ind i Øjet,

forsvinder Kulde, Savn og Sult

og alt hvad jeg har døjet.«

De kyssedes meget, men græd dog mer,

kun Sukket danned en Pavse;

imellem de lo, og imellem de sang;

omsider blev de saa tavse.

Man hented Betjenten, og Lægen kom,

han konstatered med Lethed

Kadavrenes Død, anførte som Grund

Omstændighedernes Slethed.

»Den strenge Kulde«, erklærede han,

»forbunden med Mangel paa Spise,

har -om ej ganske gjort det forbi -

dog synlig befordret en Krise.

Naar Vinteren kommer,« lagde han til,

»maa Sengene helst være bløde.«

-Han anbefaled desuden enhver

en sund og kraftig Føde.

1897.