Samlede vaerker

BURNS OM SIG SELV.

Der var en Knøs, var født i Kejl,

om Dag og Datum bryd jer fejl,

spar I jert Blæk, jert Lak og Segl

paa Daabsattest for Robin.

For Robin var en rørig Gut,

o, farlig rørig, rask og rørig,

Robin var en rørig Gut,

en farlig rørig Robin.

Højskotlands Sne føg vildt om Tind,

og Januaris Lavlandsvind

den blæste Fødselsgaven ind

i Vuggen til ham Robin.

Den Spaakvind keg ham i hans Haand

Ej, Ej! som her staar Vid og Aand!

lur I at trække ham i Baand.

Hvad om han blev kaldt Robin!

For Robin blir en rørig Gut,

o, rigtig rørig, rask og rørig,

Robin blir en rørig Gut,

en farlig rørig Robin!

Han vil se Vanheld jævnhen tit,

men altid bære Huen frit,

hans Slægt, tro mig, vil inden Lidt

bli' Hjærtens stor af Robin.

I Haandens Linje klar og skjøn

jeg ser den Klør og Adams Søn

vil gjør' en Hoben af mit Kjøn;

saa Gud velsign dig, Robin!

For Robin blir en rørig Gut,

o, farlig rørig, rask og rørig,

Robin blir en rørig Gut,

en farlig rørig Robin!

27/3 1918.