Samlede vaerker

EFTERAAR.

Nu ser du kun Solen i Striber.

Markmusen gaar hjem i din Stak.

Tavs vender sig Kjærenes Viber

i Glimt mod den pløjede Brak.

Drivregnen den side og blanke

staar skraat ind mod Vindve og Dør,

med Tungsind den tynger hver Tanke

og bøjer de duskede Rør.

Smaakvier dernede i Enge

staar krum i det drivvaade Skind

og glor mod den hvidtede Længe,

om ingen dog henter dem ind.

Vaad vanker den Plovmand bag Hoppen,

vaad tar han i Bænkkrogen Stød,

vaad haler han Skeen fra Stroppen

og spiser den dampende Grød.

Hver Sanger, som ejed to Vinger,

har brugt dem til Flugt fra vor Strand;

kun Kiler af Graaænder svinger

nu lavt over regnprikket Vand.

Hør Natbygens Kast mod min Rude,

se Regnmulmet tæt over Vig,

og Vildgaasen skvaldrer langt ude;

det lyder som Sang over Lig.

28/10 1916.