Samlede vaerker

SØNDENVIND.

Rugens Dræ

fylder Aftenluften.

Digets Læ

holder længst paa Duften.

Hys, hys, hys,

hvad er det, som glider?

-Tys, tys, tys!

bare Byg, som skrider!

Sagte Trin -,

hvad kan det dog være?

Søndenvind,

er her no'et i Gjære?

Hys, hys, hys!

To som sammenglider,

tys, tys, tys!

nu mens Byggen skrider.

Gjøgen lo.

Rugen rørte Vuggen.

Hendes Sko

væded Kløverduggen.

Hys, hys, hys,

ikkun Nat tør vide,

-tys, tys, tys -

hvad med Byg kan skride.

Pigens Mund

løfted sig og kyssed,

før i Blund

atter hun blev dysset.

Hys, hys, hys,

Stjerneskud henglider,

tys, tys, tys! -

nu mens Byggen skrider.

I smaa Sæt

Vind om Diget hveger,

rokker let

Lyng og Lammeleger.

Hys, hys, hys!

Ti dog, Gjøg, omsider,

-tys, tys, tys!

nu mens Byggen skrider!

Pust fra Syd,

Klydeklynk i Enge,

Rislelyd

over Maanestrenge.

Hys, hys, hys,

Duft af Hø saa vide,

tys, tys, tys!

nu mens Byg vil skride.

Tavsheds Hvælv

spænder over Kjæret.

Vinden selv

staar og holder Vejret.

Hys, hys, hys,

Fred til alle Sider,

tys, tys, tys!

nu mens Byggen skrider.

16/4 1916.