Samlede vaerker

BONDEN OG SKRÆDDEREN.

Der kom en Skrædder til vor By:

Klip -Klap og Klip!

Han skulde mig en Kjortel sy.

Klip -Klap og Klip!

Men saadan skar han af og fra

-eja, af og fra -

at der kom Buxer ud deraf.

Klip -Klap og Klip -Klap og Klip!

Da Næven jeg i Bordet svang,

Klip -Klap og Klip!

saa Saxen over Kovsen sprang,

Klip -Klap og Klip!

»Af Buxer har jeg mer end nok -

heja, mer end nok!

og fler betales med min Stok!«

Klip -Klap og Klip -Klap og Klip!

Der stod to Tøfler for en Dør,

Klip -Klap og Klip!

hvor aldrig jeg saa Tøfler før,

Klip -Klap og Klip!

Og da jeg ind i Sengen saa,

eja, Sengen saa,

den Skrædder bag min Datter laa,

Klip -Klap og Klip -Klap og Klip!

Den Maane grined grumme fæl,

Klip -Klap og Klip!

da jeg tog Skrædren ved hans Hæl,

Klip -Klap og Klip!

Og over Kaalgaarddigets Bræm,

-heja, Nældebræm -

jeg hjalp ham lidt ad Vejen hjem,

Klip -Klap og Klip -Klap og Klip!

Hans Fingerbøl, en Kjende klemt,

Klip -Klap og Klip!

det havde han i Sengen glemt,

Klip -Klap og Klip!

Og Tøsen, som min Datter fik,

eja, nødig fik!

den ligned Skræd'ren paa en Prik,

Klip -Klap og Klip -Klap og Klip!

Nu sidder jeg bag Vindvets Læ,

Klip -Klap og Klip!

og fimper Barnet paa mit Knæ,

Klip -Klap og Klip!

Det peger ud paa Lam og Føl,

heja, mine Føl!

og leger med hans Fingerbøl -

Klip -Klap og Klip -Klap og Klip!

Foraar 1909.