Samlede vaerker

RÆBILD-KANTATE.

DEN KJÆRE BRUNE HEDE.

Du kjære brune Hede,

du er mit Barndoms Æventyr,

der havde Hjejlen Rede,

der sprang saa muntre Dyr,

der hørtes Hyrdens Aftensang

til milefjerne Klokkers Klang,

mens Hederugens Vipper

saa tungt mod Høsten hang.

Du kjære brune Hede

med Lokkeleg og Gyvelguld,

med Pors og Revlingbede

og tusind Lærkers Kuld,

med Ulvefod, som Knøsen slaar

i gyldne Slyng om Pigens Haar,

naar de ved Hedebækken

i Fællig vasker Faar.

Du kjære brune Hede,

som bar min Borndoms Lykkeslot,

hvorhen min Fod vil lede

mig, naar mit Haar er graat,

omstridte Plet af Danmarks Land -

til dig kom hjem fra Verdens Rand

og standsed mindebøjet

saa mangen mødig Mand.

Ja, kjære brune Hede,

som revses haardt af Mand og Blæst,

jeg kommer for at frede

en fattig Minderest.

Du gjør mit Land saa sært og rigt,

du aander paa dets Kunst og Digt,

at værne om din Skjønhed

maa være Danskens Pligt.