Samlede vaerker

HILSEN TIL ESBJERG

Her gik Træk af vilde Svaner

over denne Grund engang,

der hvor nu de høje Kraner

synger deres Kjættingssang.

Sneglehus og Muslingskal

her gav Plads for Skibes Tal.

I de høje Maanenætter

bli'r din Bølge tit saa kaad,

vildt den over Molen sætter

ned i Bark og Fiskerbaad.

Fløjten ryster Torv og Tind,

naar din Englandsbaad gaar ind.

Kjække By af Bølgens Naade,

Havet rigt og lunefuld

vipper dine Fiskerbaade,

slænger for din Port sit Guld.

Sommerkvældens Vestenvind

aander Salt paa Barnets Kind.

Havets Rytme, Flod og Ebbe,

lad den svulme i dit Blod!

Smaalighedens strøgne Skjæppe

-nej, til den er du for god!

Jydens Kløgt og Handelsaand

slaar din Haand i Verdens Haand.

Salt i Blodet, Salt paa Tungen

-ej blot Salt paa Fedtogbrød! -

Aabent Sindet, aaben Pungen -

da har Staden aldrig Nød.

Havets blanke Landevej

blinker for dit Barn og dig.

Naar en Dag hint Verdensbulder

stilner i en Broderfred,

naar Evropas syge Skulder

atter læmpes lindt i Led,

da gjør snart en Nytids Gry

dig til Jyders Første-By!

18/3 1915.