Samlede vaerker

DE FANGNE.

(Joh. L. Runeberg.)

Paa den røde Elvebund

fiskede en Yngling Perler,

fandt en Perle, blaa som Himlen,

og saa rund som Himlens Stjerne.

Men en Pige laa i Perlen,

og hun bad en Bøn og sagde:

»Offer dog din Perle, Yngling,

bryd mit Fængsel, lad mig fare,

et taknemligt Blik i Stedet

jeg dig for min Frihed skjænker.«

»Nej ved Gud, min søde Pige,

Perlen er dog altfor kostbar;

bær med Taalmod du din Lænke,

mange bærer én langt værre.« -

Sønderbrød hun sagte Skallen,

Morgenrøden lig i Skjønhed

skjød hun op ved Guttens Side,

gyldne Lokker dulgte Panden,

Rosenblod i Kinden gløded. -

Stum i hendes Skjønhed fanget

stod i trende Timer Gutten.

Da den tredie var omme,

bad han tyst en Bøn og sagde:

»Offer dog din Skjønhed, Pige,

bryd mit Fængsel, lad mig fare,

og dig en taknemlig Taare

vil jeg for min Frihed skjænke.«

»Nej, ved Gud, du søde Yngling,

Perlen er dog altfor kostbar.

Bær med Taalmod du din Lænke,

mange bærer én langt værre!«

1890.