MORGEN.

Morgenens vældige Sol,

løft kun din Kugle med Funklen blandt Banker i Østen!

Gjøgen bag Lyngstakke gol,

tusinde sangkjære Lærker faar Jubel i Røsten.

Brokken gaar krum i sin Grav,

Taagen i Drift mod sit Hav,

Trækfuglesværme bag Højene larmer mod Høsten.

Bankerne drømmer i Dis,

Gravhøjens Skygge sig ræd under Lyngskrænten fjæler.

Edderkopspind i hvert Ris.

Lysende Verd'ner af Ild i hver Dugdraabe dvæler.

Nu er det Dagværkets Stund,

Skytten gaar ud med sin Hund.

Hellige Time, da Himlen paa Jorden nedknælen!

Загрузка...